Et indslag i TV2 Østjylland forleden aften har sendt den velkendte debattør Søren Fischer til tasterne. Det handlede om en ung pige fra Randers, der havde skabt sin egen måde at få et ben indenfor på arbejdsmarkedet på. Hun tilbød dét firma, der ville ansætte hende, en dusør på 20.000 kr, men det falder bestemt ikke i god jord hos Fischer, der skriver:
20.000 kr. i dusør, og så er jeg din!”, lyder det uortodokse skridt, den 24-årige arbejdsløse markedsføringsøkonom Anja Jensen har taget for at komme i relevant beskæftigelse.
Anja er tydeligvis en gæv østjyde, som – ikke mindst takket være den store medie-omtale – nok skal få et spændende arbejde. Hun udviser initiativ og opretter personlig hjemmeside frem for blot at vente på, at drømmejobbet skal komme dumpende. Det er godt gået, Anja. Danmark har brug for opsøgende unge, der viser handlekraft frem for passivt at acceptere dagpengesystemet!
Men jeg vil samtidig løfte en advarende pegefinger. For Anja skulle meget nødigt blive rollemodel for andre, der efter endt uddannelse pludselig opdager, at de ikke kan komme i relevant beskæftigelse. Det er nemlig en falliterklæring, hvis arbejdsløse tvinges til at udlove dusører for overhovedet at få et job, der afspejler dét, de er uddannet inden for.
Dusør-princippet er – trods Anjas utraditionelle initiativ – ingen bredsporet adgangsvej til arbejdsmarkedet, men derimod en blindgyde! Og frem for at hylde arbejdsløse, der udlover job-dusører, bør man tage et opgør med det frie uddannelsesvalg og stille større krav til dem, der vejleder vore børn ind i uddannelsessystemet. Alt for mange unge sendes nemlig ind i uddannelser med urealistiske forudsætninger i bagagen. Uden realisme i uddannelsesvalget gør vi de unge en bjørnetjeneste. Dét bekræfter Anjas eksempel.
Markedsføringsøkonom-uddannelsen er én af de såkaldte korte videregående uddannelser (KVU). KVU-uddannelserne er alle af nyere dato, og mange KVU-uddannelser er kendetegnet ved deres mangel på relevans for erhvervslivet. Alle KVU-uddannelser er to-årige og imødekommer ikke virksomhedernes efterspørgsel om faglig ballast og praktisk erfaring.
KVU-uddannelserne mangler bl.a. erhvervsuddannelsernes vekselprincip, hvor unge skiftevis er på skole, skiftevis i virksomheden. Mange unge tager KVU-uddannelsen direkte oven på en tre-årig gymnasial uddannelse og går gennem et fem-årigt uddannelsesforløb uden på noget tidspunkt at have været i berøring med de virkelige forhold i en virksomhed og uden at have fået kompetencer, som virksomheden kan bruge.
Beklageligvis er KVU-uddannelserne blevet stadigt mere populære, og især markedsføringsøkonom-uddannelsen har oplevet en kraftig stigning i søgning. I 2005 blev der optaget 1457 på markedsføringsøkonom-uddannelsen alene via den koordinerende tilmelding, uden at erhvervslivets efterspørgsel efter markedsføringsøkonomer er fulgt med. At der ikke er de rette jobs, vidner arbejdsløshedstallene om: ledigheden for nyuddannede markedsføringsøkonomer har siden 2000 gennemsnitligt ligget på ca. 30%.
Hvis vi skal hjælpe de unge, bør vi ikke hylde dusør-princippet, men i stedet begrænse optaget og reducere antallet af udbudssteder.
I dag udbydes uddannelsen 15 steder i landet. Det er alt for mange skoler.
Hér i det østjyske udbydes uddannelsen f.eks. både i Randers og i Århus, og bare i år er i alt cirka 250 unge blevet optaget på markedsføringsøkonom-uddannelsen på Det Danske Erhvervsakademi i Randers og Århus Købmandsskole.
Med de forholdsvis ringe beskæftigelses-udsigter vil en stor del formodentlig stå i samme situation som Anja om få år.
Kilde: Skrevet af tandhjulsfabrikant Søren Fischer fra Randers i Randers Amtsavis d. 22. oktober
rex
05/05 2023
