Den nye kommune skal vi først og fremmest lave til vores efterkommere, siger en socialdemokratisk kandidat i det følgende:
Norddjurs som børnenes kommune. Dét kunne jeg tænke mig.
Børnene er vores fælles fremtid, vi skal satse mere på børnene, afsætte en bedre økonomi og udforme en visionær børne- og ungepolitik.
Men tør vi tænke tanker? Ja, det skal vi som politikere. Har vi råd til at tænke tanker.
Ja, vi har i hvert fald ikke råd til at lade være. Børnene er vores vigtigste råstof, og dem skal vi satse på – det vil være godt for kommunens borgere og et vigtigt signal til de kommende tilflyttere. Jeg vil en sund og tryg kommune, en kommune med mange muligheder, en kommune, hvor vi tager hånd om det enkelte barn.
Alt dette fra dagplejen til gymnasiet, erhvervsskolerne og lærlingeuddannelserne. Jeg vil, at vi har en god dagpleje, gode daginstitutioner, gode folkeskoler, gode idræts- og kulturelle foreninger for børn og unge.
Norddjurs skal være børnenes kommune og kommunen, som tager hånd om de svageste i vores samfund.
Kilde: Skrevet af S-kandidat Valdemar Haumand fra Grenå i Randers Amtsavis d. 29. oktober
rex