Roendeportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

læserbrev: Kære J. P. Jellesen

Jeg er lige fyldt 75 år, og opholder mig for tiden på Plejehjemmet Nørrevang i Rimsø. Rigtig mange tak for dit indlæg i Grenaa Bladet om ældreomsorgen i den nye storkommune.

Det er dejligt at høre alt det gode, der skal gøres for os ældre, men jeg tror, at der er brug for andet og mere end fine ord på en avisside. Hvad med at starte med at sætte handling bag ordene allerede nu. Hvad med at ansætte en eller to medhjælpere ekstra her på Nørrevang. De ansatte er jo ved at løbe livet af sig for at nå det hele. Det kan vel ikke være rigtigt, at man som plejehjemsbeboer i Nørre Djurs skal sidde på WC i helt op til 30 minutter, før man bliver hjulpet derfra. Og hvad med varmen? Den bliver der skruet ned for om natten. Jeg lider af dårlig mave og kan være oppe helt op til seks gange om natten i den anledning. Jeg skal hilse borgmesteren og sige, at det ikke er specielt morsomt at blive vasket bagi med koldt vand! Nattevagternes hænder er også iskolde, og de ser helt forfrosne ud i ansigterne. Jeg vil foreslå, at de kommunalbestyrelsesmedlemmer, der har stemt for besparelsen på varmen, skulle skiftes til at holde nattevagterne med selskab én nat hver. Mon så ikke varmen bliver sat op igen.

Med venlig hilsen
Nora Kjeldsen
Plejehjemsbeboer i
Nr. Djurs Kommune

Kilde: grenå bladet

charlotte


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam