Læserbrev: V`s ønsker ang. transport
En Venstre-kandidat sammenfatter i det følgende hans partis opfattelse af tranport-området som det måske vigtigste område i den nye Syddjurs Kommune i disse punkter:
Smidig og hurtig transport er vigtig i dag:
Bil: Motorvejen Søften-Skødstrup vil afkorte transporttiden for mange på Djursland. En fortsat udvikling er nødvendig.
Lokalpolitikerne på Djursland skal skubbe på landspolitikerne, så man får udbygget motortrafikvejen fra Løgten til Tåstrup til fire spor.
Fly: Lufthavnen vil blive styrket, og fremtiden vil sikres. Vi véd, at der er et grundlag for etablering af lavpris-flyruter til mange byer i Europa. Det vil give det mere fintmaskede rutenet. Århus/Tirstrup Lufthavn vil så have forbindelser til andre ruter.
Bus: Busnettet skal udbygges i takt med behovet. De store byer skal altid have bus-forbindelser til Århus og Randers, så det kan være muligt at pendle. Anlæg af busbaner i Århus vil styrke busserne, så flere pendlere vil benytte disse.
Tog: Grenåbanen vil styrkes med indsættelsen af de nye tog. Her er der god mulighed for at kunne (gen)etablere et trinbræt i Thorsager/Hedeskov. Med den fortsatte boligudbygning dér vil det kunne gavne stadigt flere.
En almindelig familie skal kunne nøjes med én bil, selv om begge ægtefæller arbejdsmæssigt pendler ud af kommunen.
Cykel: Cyklen skal også tilgodeses. Mere sikkerhed for alle er målet, og en overodnet målsætning bør være ny-anlæg af et antal kilometer cykelsti pr. år.
Kilde: Skrevet af V-kandidat Peter Krog-Meyer fra Rønde i Randers Amtsavis og fork. af red. d. 3. novemb
rex