Roendeportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Læserbrev: Samarbejde omkring skattecentret blev uprøvet på Christiansborg?

Af Jan Petersen, MF for Socialdemokratiet
Umiddelbart før efterårsferien spurgte jeg mine to MF-kolleger valgt på Djursland, om ikke vi i fællesskab skulle gøre en indsats for, at Grenaa Kommunes henvendelse til os om en bemanding af det lokale skattecenter på de lovede godt 150 arbejdspladser.


Da den nye skattecenterstruktur er vedtaget af regeringen og Dansk Folkeparti, kunne det måske hjælpe, hvis vi brugte vore forskellige muligheder for at fremme denne vigtige lokale sag.
Til min store undren læser jeg så skatteminister Kristian Jensen’s polemiske indlæg mod Grenaa’s borgmester Gert Schou, og jeg har også i det stille undret mig over min Venstre-kollega Anne-Mette Winther Christiansens indlæg i samme sag. Ingen har jo betvivlet, at 110 arbejdspladser i skattecentret er bedre end ingenting. Men vi var lovet ca. 150, og nogle har med andre ord gjort det bedre end os.
Under valgkampen lovede vi at arbejde sammen, når det vi skulle sikre Djursland indflydelse. Det er ikke sket i denne sag. Om vi i fællesskab kunne være kommet nærmere de 150, blev aldrig afprøvet. Vi fik 110 og med dette må vi så åbenbart nøjes. Jeg synes vi skylder ved fremtidige lejligheder at arbejde sammen. Jeg ved af tidligere erfaringer, at vi ikke altid kan få det som vi vil have det. Men i sagen om skattecentret kan det ikke udelukkes. Vi var lovet mere end det vi fik.
Det ligner desværre lidt sagen om havnesporet, hvor vi også sad med halvdelen af regningen på en ellers ren statslig udgift, men hvor et nu tidligere folketingsmedlem fra Århus havde så travlt med at forhandle alene med trafikministeren, inden Grenaa Kommune fik adgang til at forhandle finansieringen med trafikministeren. I denne sag havde den socialdemokratiske trafikordfører givet sit tilsagn til mig om socialdemokratisk støtte til ren statslig finansiering.
Hvis de 110 virkelig var hvad der kunne presses ud af skatteministeren, så skyldes det realiteter, som for mig ikke er kendte. I min henvendelse til mine MF-kolleger opfordrede jeg til, at vi delte informationer i sagen. Det er ikke sket.
Derfor må jeg nu nøjes med at få opklaret, hvad der skete fra vi blev lovet de ca. 150 stillinger, og til at skatteministeren kun kunne levere 110. Men måske der her er gemt politiske og administrative øvelser, som fortjener at blive afsløret. Og måske kan dette give os argumenter for, at det nye skattecenter skal styrkes med yderligere stillinger. Kan det lade sig gøre synes jeg, at vi tre MF-ere fra Djursland skulle gøre os umage med at samarbejde om sagen.

Kilde: grenå bladet

charlotte


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam