Tak til
 






  
05/05 2023

Læserbrev: Hvorfor blev Blå Flag-medarbejder fyret?

Tidligere på ugen bragte vi en pressemeddelelse fra Nørre Djurs-borgmester Jens Peter Jellesen som svar på et åbent brev fra Hanne Mogensen fra Hedegård. Hun kritiserer skarpt, hvorledes den hidtil ansatte naturformidler på Blå Flag-stationen i Fjellerup er blevet fyret, inden det blev vedtaget i kommunalbestyrelsen.
Hanne Mogensen gør os opmærksom på, at hendes brev – altså anledningen til svaret – slet ikke har været bragt i Netavisen, så det skynder vi os at bringe hér:


”Åbent brev til Nørre Djurs Kommune
Den nuværende maritime naturformidler og naturvejleder på Blå Flag Station i Fjellerup gennem næsten otte år er her i efteråret blevet fyret af Nørre Djurs Kommune. Blå Flag-stationen er mig bekendt blevet drevet på glimrende og kompetent vis og har haft mere 12.000 gæster i denne sæson. Vedkommende er ydermere blevet opsagt før ”besparelsen” blev behandlet i kommunalbestyrelsen.

Kai Hansen, naturvejleder i Grenå Kommune, skriver i et læserbrev i Grenå Bladet, at ”vores Naturskole har lagt billet ind på at drive Blå Flag Station i Fjellerup næste sommer, da vi havde hørt, at pladsen var ledig”, samt at ”man vil overføre en ung mand med relevant uddannelse fra jobtræning til fast ansættelse”.

Dette rejser en del spørgsmål:

Hvordan kan en fyring finde sted, før besparelsen er besluttet i kommunalbestyrelsen? Kan en kommune tillade sig at fyre en kompetent mand, for at lade en anden kommune ansætte en anden i det samme job? Hvem har besluttet, at driften af Blå Flag Stationen skal overgå til Grenå Kommune? Hvem betaler lønnen? Så vidt jeg har fået oplyst, figurerer denne løn ikke på Grenå Kommunes budget for 2006. Hvor har naturformidler Kai Hansen hørt, at pladsen i Blå Flag er ledig? Og véd Kaj Hansen, at pladsen kun er ledig, fordi man har fyret hans kollega? Hvordan ville Kai Hansen stille sig, hvis det var ham, der var blevet fyret og blev erstattet af en uudannet.

Det er i bedste fald en rigtig dårlig måde at behandle en medarbejder på og forhåbentlig ikke en personalepolitik, der vil være gældende i den kommende sammenlægningsperiode.

Kilde: Indsendt til Djurslands Netavis d. 17. november af Hanne Mogensen,

rex


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem på din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam