Roendeportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Læserbrev: Vælgersvigt

I løbet af valgkampen har der ellers i flere læserindlæg været slået til lyd for en mere forsonlig tone efter lang tids ballade omkring Teknisk Forvaltning. En Netavis-læser synes imidlertid, det er for tidligt at stoppe de kritiske røster, så han har sendt os følgende:

Jeg var lige ved at falde bagover, da jeg i aviserne læste, at nu havde Økonomiudvalget og Teknisk Udvalg på et fællesmøde vedtaget, at alt var i orden i Teknisk Forvaltning, og der var fuld tillid til, at alt foregik som det skulle - de uregelmæssigheder, der havde været, var gamle sager.
Jeg synes, det er prisværdigt, at politikerne i Ebeltoft Byråd bakker sine medarbejdere op, men nu er det jo sådan, at der i forvejen er et system med samarbejdsudvalg og sikkerhedsudvalg, der varetager medarbejdernes interesse.
Vælgerne, borgerne i Ebeltoft Kommune, har kun politikerne til at varetage deres interesser i forhold til det administrative og politiske system, og alle dem, der har påpeget svigt i systemet, er nu blevet sat til skamme, fået at vide at alt er i orden, lad være med at træde videre i de gamle sager, ja vi skulle tage os lidt sammen.
Men nu er det jo sådan, at jeg på vegne af mit boligfællesskab skrev til Teknisk Forvaltning 10.03.05. om en vandskade på ejendommen contra vandafledningsafgiften. Noget tid derefter blev jeg ringet op af en medarbejder, der sagde, at han ikke kunne imødekomme vores anmodning. Jeg bad om at få svaret skriftligt, da jeg skulle bruge det i den videre sag overfor forsikringsselskabet og fik at vide, at det ikke ville blive lige i dag. Det havde medarbejderen fuldstændig ret i, jeg har endnu ikke fået et brev.
På vegne af Hyllested Vandværk skrev jeg et brev 13.10.05 til Teknisk Forvaltning om en ny vandtilslutning til en ny kloakpumpestation og en afklaring af betaling af reparationsudgifter i forbindelse med renovering af kloak- og regnvandsledninger i Hyllested By. I dag over en måned efter har vi ikke hørt en lyd.
På vegne af Hyllested Landsbygruppe skrev jeg et brev 13.10.05. til Teknisk Forvaltning om regnvandsafledning fra Hyllested Bygade og stiforholdene mellem Hyllested Bygade og Kirkevænget. Heller ikke her har vi modtaget noget svar.
Jeg har fundet ud af, at alle har krav på et svar senest efter 14 dage, når man henvender sig til Ebeltoft Kommune, det er ikke noget, der står fremhævet på hjemmesiden, men det skulle være sandt.
Det eneste, jeg får ud af situationen, er, at alt er ved det gamle i Teknisk Forvaltning. Borgerne får ingen opbakning af og ingen dialog med de politikere, vi har valgt til byrådet. Vi må klare os selv.
Måske var det på tide, at der blev lavet en undersøgelse af, hvorfor gider politikerne ikke undersøge, hvordan det faktisk går for sig i Teknisk Forvaltning.

Kilde: Indsendt til Djurslands Netavis d. 19. november og skrevet af Eigil Holm Nielsen,

rex


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam