Roendeportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Det »samarbejdende« folkestyre

Den 8. november 2003 var jeg med til indvielsen af den nye Låsbymotorvej. Der var ved denne ceremoni inviteret til spisning på Årslev Kro, og jeg havde fået plads ved et bord, hvor vi var flere politikere placeret. Det var omkring den tid, hvor det af regeringen nedsatte Strukturudvalg skulle komme med sin betænkning.

Et meget spændende emne for os politikere at få en snak om hen over bordet. Hvordan skulle den kommende kommunale struktur se ud - intet var endnu afgjort. De kommende forhandlinger skulle afgøre det. Som socialdemokrat så jeg hen til, at der gennem gode forhandlinger kunne opnås et godt resultat, som kunne sikre en god fremtidig stuktur. Dette gav jeg udtryk for, og stor var min forbavselse, da et medlem af Folketinget for Dansk Folkeparti meget bastant udtalte:»Hvis du tror, at Socialdemokratiet, får det mindste at sige i den sag, må du tro om igen - de får ingen indflydelse på det område«.
Der var endnu ikke så meget som talt om nogen forhandlinger; men alligevel kunne han, der var medlem af DF’s folketingsgruppe, udtale sig som nævnt. Havde gruppe allerede da fået at vide, hvad der var Pia Kjærgaards betingelse for at sige Ja til kommunalreformen? At Socialdemokratiet skulle holdes uden for indflydelse. For vedkommende fik jo ret, og Socialdemokratiet blev sat uden for døren, og offentligheden fik at vide, at DE ikke ville forhandle. Men er det sandheden?
Nu er der igen indgået en finanslovsaftale - den 5. i rækken - uden Socialdemokratiet har været med i forhandlingerne. Igen med det postulat, at de ikke er til at forhandle med. Er det sandheden? Vi står i det nye år, og skal have vedtaget en velfærdsreform i Folketinget - en reform, der skal danne grundlaget for vores velfærdssamfund i de næste 20 år. Det bliver så spændende at se, hvordan forhandlingsforløbet bliver denne gang. Statsministeren har jo lovet befolkningen, at en så vidtgående reform ikke bliver vedtaget uden socialdemokraternes deltagelse.
Men hvad, han har jo tidligere lovet, at der under hans ledelse ville det være et samarbejdende folkestyre her i landet - med så brede forlig som muligt. Men hvad er det blevet til? Snævre forlig mellem VK og DF. Men det er måske ikke muligt at få dem bredere, når Dansk Folkeparti sidder med ved forhandlingsbordet? Jeg spørger bare.

Med venlig hilsen
Bent Mikkelsen (S)
Amtsrådsmedlem
Kløvervangen 10
8500 Grenaa

Kilde: grenå bladet

charlotte


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam