Benny Poulsen er udlært maskinarbejder hos Per Udsen & Co. Aircraft Industry, nu Terma, og aftjente herefter sin værnepligt.
I 1981 vendte Benny tilbage til Terma, og blev ansat som maskinarbejder. I de første år var han med til at opbygge en afdeling med CNC-styrede maskiner (CNC = Computer Numerically Controlled). Da han i sin tid var i lære som maskinarbejder, foregik de fleste operationer manuelt. Nu skulle der indføres computere, og når diverse flystrukturer kom ind i afdelingen for at blive bearbejdet, så foregik det hele nu ved hjælp af avancerede maskiner.
Benny har stor indsigt i afdelingens daglige opgaver, og han har i en årrække været teamleader i maskinværkstedet. |