Roendeportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

GIF venter stadig på penge fra italiensk klub

I fem måneder har Grenaa Idrætsforenings fodboldafdeling ventet på at få tilsendt et større pengebeløb fra den italienske fodboldklub Reggina, men pengene er stadig ikke gået ind på kontoen i den lokale fodboldklub.

Grenaa IF mener at have ca. 80.000 kr. til gode efter, at klubbens tidligere spiller gennem tre sæsoner, Mike Tullberg, i slutningen af august 2007 via AGF blev solgt til den italienske Serie A-klub, Reggina, for godt syv millioner kr. Efter reglerne skal de klubber, som har været med til at uddanne en spiller, der sælges videre til udlandet, have en godtgørelse efter bestemte takster og procentsatser. Kasserer i Grenaa IF Fodbold, Bent Hougaard, siger til Grenaa Bladet, at han flere gange har rykket Dansk Boldspil Union (DBU) for et svar vedrørende overførsel af penge, men uden resultat. Bent Hougaard ved, at DBU har henvendt sig til den internationale fodboldorganisation FIFA for at få denne til at tage reagere og formidle, at sagen går i orden, men der er stadig ikke sket noget.
– Det er Ã¥benbart en omstændelig affære, sÃ¥ vi mÃ¥ væbne os med tÃ¥lmodighed, men vi gÃ¥r fortsat spændt og venter, for vi kan jo godt bruge pengene, siger kasserer i GIF Fodbold, Bent Hougaard.
Allerede i september i fjor fik DBU alle de nødvendige oplysninger fra GIF til udarbejdelse af et såkaldt spillerpas for Mike Tullberg. Han spillede i GIF i 2003, 2004 og 2005, inden han i december 2005 skrev kontrakt med AGF. Efter sin flotte scoring mod Brøndby i august 2007 - et mål, som to gange er kåret til »Årets Mål« i Superligaen, blev han solgt til Reggina.

Frist ikke overholdt

Efter udarbejdelsen af spillerpasset havde Reggina en frist på 30 dage til at udbetale pengene til de klubber, som var med til at uddanne den nu 22-årige Mike Tullberg, herunder GIF. Denne frist er ikke blevet overholdt, og derfor rykker nu både DBU og FIFA for pengene fra Reggina.
Ifølge DBU er nogle udenlandske klubber meget hurtige til at sende pengene til de klubber, som har noget til gode i forbindelse med spillerhandler, mens andre klubber trækker det i langdrag. Herunder hører åbenbart Reggina.
m.s.

Kilde: Grenaa Bladet

sof


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam