Roendeportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Efterskole i DM-finale i fodbold

Danmarks næstbedste efterskolehold i indefodbold kommer fra Djurslands Efterskole i Fjellerup! Drengene fra Fjellerup spillede sig helt i finalen til DM i indefodbold for efterskoler, der foregik i Strib på Fyn.


Her ses de nykårede DM-sølvvindere fra Djurslands Efterskole. Fra venstre: Philip Søe, Simon Holm, Christian Vester, Anders Rasmussen, Casper Nedergaard, Filip Nyholm, Mads Tølbøl, Mathias Jensen og træner Leif Kruse.
Her måtte holdet dog se sig besejret af stævnets bedste hold, Bjerre GI. Djurslands-holdet havde forinden kæmpet sig til finalen via en førsteplads i en hård indledende pulje samt sejre i kvart- og semifinale.
Første kamp i indledende pulje blev ret udslagsgivende for dagens indsats. Bagud 0-3 mod sidste års DM-bronzevindere fra Hjemly Idrætsefterskole vendte Djurslands-drengene kampen i de sidste 4 minutter og vandt med et fantastisk come-back 4-3. Efter uafgjort mod Haslev Idrætsefterskole og 2-1 over Staby besejrede Djursland-drengene SINE (Sønderjysk Idrætsefterskole) i puljefinalen.
Mod Elbæk i kvartfinalen viste holdet styrke i både forsvar og angreb og en 5-3 sejr betød DM-semifinale. Her blev SØS fra Sydsjælland overvundet med 3-2, og Djurslands Efterskole var næsten sensationelt i finalen. Her ventede modstanderen fra finalen i de østjyske mesterskaber, BGI fra Bjerre. Det lykkedes dog ikke Fjellerup-drengene at få revanche, der til sidst måtte nøjes med sølvmedaljerne - en fortjent finalesejr til Bjerre. Det kunne dog være gået anderledes. Ved stillingen 4-2 reddede BGI-målmanden bolden med hånden, men desværre havde dommeren ikke Djursland-briller på - BGI slog kontra og kampen var afgjort.
Fantastisk indsats af drengene fra Fjellerup, der dermed gentog DM-sølvet fra 2002. Med blot en times skemalagt træning om ugen, må det siges at være super-flot, når man igen og igen besejrer modstandere, der træner en gang om dagen!
DM var det afsluttende stævne for de 20 bedste hold, der havde kvalificeret sig blandt landets omkring 250 efterskoler.

Kilde: Grenaa Bladet

sof


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam