Bowling-sæsonen 2007-2008 er nu overstået, og det blev til fine resultater for Djurs Bowlerens 2 tilmeldte hold, fortæller seniorleder i Djurs Bowleren, Niels Busk Sørensen.
Spændingen blev bevaret lige til det sidste, og det kunne for begge holds vedkommende blive alt fra guld til bronze.
Herrer A har hele sæsonen igennem ligget og kæmpet om 1. pladsen i puljen, men måtte i sidste spillerunde i Viby overgive sig til BK Turkey fra Hadsten. 3. pladsen gik til Ebeltrillerne fra Ebeltoft.
Herrer B lagde også fint ud, og her var det også spændende lige til sidste runde. De har hele sæsonen igennem ligget og bevæget sig omkring 2.-3.-pladsen, men med et flot spil i Hadsten lykkedes det at hive sølvmedaljerne hjem foran Centrum fra Århus. Også i Pulje B gik 1. pladsen til en Hadsten-klub, nemlig BKL 94.
På billedet øverst ses Herre A-holdet: Fra venstre mod højre ses Lars Jensen, far og søn Terry og Martin Hawkins og Jess Sørensen.
På billedet nederst ses Herre B-holdet: Fra venstre mod højre er det Niels Busk Sørensen, Klaus Lykke Pedersen, Erik Henriksen og John Jakobsen.
Kilde: Grenaa Bladet
sof