Roendeportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Kolind Løbet afvikles søndag den 6. juni!

Grenaa Bladet:
Så er det ved at være tid til den årlige udgave af Kolind Løbet. 2004-udgaven af løbet skydes i gang søndag den 6. juni kl. 13.30 - med fælles opvarmning kl. 13.15.


Løbet markerer samtidig starten på en sportsdag/sommerfest-uge i Kolind. Foruden Kolind Løbet sker der blandt andet følgende ting på dagen: Fodboldkampe, håndboldkampe, hoppeborg, mooncars og meget, meget andet.

Det er igen KPI Gymnastikafdeling, der arrangerer Kolind Løbet, der foregår med udgangspunkt fra KPI’s klubhus på Ebdrupvej 1 i Kolind. Der benyttes de samme ruter, som sidste år - det vil sige en lille kort tur på 2,8 km. og en længere tur på 7,8 km.

Der er tale om en helt asfaltfri tur. Man løber kun på markveje og skovstier - ud over engene ved Kolind og igennem en bøgeskov. En meget naturskøn og lettere kuperet rute. Der vil være lodtrækningspræmier og præmier til vinderne. Sidste år havde Kolind Løbet deltagerrekord med 169 deltagere, og man håber naturligvis at kunne matche dette flotte tal i år også.

Tilmelding skal ske ved henvendelse til Thomas Ullner (tlf 8639 1874 - tullner@post11.tele.dk), og tilmelder man sig inden den 4. juni koster det kun 20 kroner i deltagergebyr. Tilmelder man sig på selve dagen - det kan ske mellem kl. 12.00 og 13.00 ved KPI’s klubhus - så koster det 30 kroner at deltage.
Grenaa Bladet/Lokalbogen Midtdjurs er igen i år hovedsponsor for Kolind Løbet.

Kilde: Grenaa Bladet

unavngivet


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam