Roendeportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Lokal motocross-kører jysk/fynsk mester!

Stortalentet fra MK Motorsport, Simon Wulff Sørensen, opnåede i forrige weekend at blive jysk/fynsk mester i motocross i sin første sæson i seniorklassen MX1.
Han kunne nøjes med en placering som nr. 6 i begge sine heat for at opnå en samlet sejr. Men Simon ville det anderledes og kørte sin Suzuki til en overbevisende 3.- og 2. plads i de to finaleheats, der blev afviklet på Nybøl banen ved Sønderborg.


Dermed kunne Simon Wulff Sørensen kåres som jysk/fynsk mester da dagen var omme. Simon har desuden vist rigtig gode takter i forbindelse med de andre mesterskaber, der dystes om på de danske baner. I det danske amatør mesterskab i Special A topper han tabellen, og i kampen om det officielle danske mesterskab ligger han på en flot 6. plads i MX1. MX1 klassen, også kendt som kongeklassen, er den hårdeste klasse indenfor motocross i Danmark. At Simon kan begå sig så flot her i sin første sæson som senior vidner om, at der her er tale om et stort talent på vej frem. Samarbejdet med MK Motorsport og Suzuki fortsætter da også i 2006. Simons teamkammerat i MK Motorsport, Rune Sørensen, var tæt på også at betræde podiet, da han manglede sølle 9 point for en bronzemedalje. Rune gjorde ellers sit med en 3.- og 4. plads på dagen, men desværre rakte det ikke i den samlede stilling.
Motocross-køreren Simon W. Sørensen fra Grenaa blev i forrige weekend jysk/fynsk mester i MX1.

Kilde: grenå bladet

charlotte


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam