Roendeportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

En flok svine-heldige rugbyspillere!!

Pigerne fra Grenaa Rugby Klub var for nylig på besøg på svinefarmen Væverslund - også kendt som Høbjerg Grisecamp. Anledningen var den, at Grise-campen har sponsoreret pigernes nye fritidstrøjer.
På grund af sygdom i besætningen har indehaveren af Væverslund, Peter Drejer, set sig nødsaget til at stoppe besøgslandbruget på gården, der producerer grise på friland.



Peter Drejer fortsætter dog med sin produktion af frilands-slagtesvin, kartofler og friske jordbær. Så man er stadig meget velkommen på gården i sommer-sæsonen. Desuden kan man leje limousine-kørsel på Væverslund til diverse festlige lejligheder.
Pigerne i Grenaa Rugby Klub har opnået at gå fra 9 til 19 spillere over de sidste otte måneder. Det er en udvikling, der er gået langt over klubbens forventninger. Pigerne er kun 14-17 år, men spiller ikke desto mindre i kvindernes landsdækkende turnering, hvor de har overrasket mange modstandere med deres åbne og agressive form for spil. De spiller således med en modenhed, der rækker langt ud over deres alder.
Men hvordan kan man forklare den pludselige popularitet for netop pige-rugby i en by som Grenaa?
– For det første er rugby en sjov sport, der både er mentalt og fysisk krævende. Man får en masse kammerater både indenfor og udenfor klubben. Vi vægter i høj grad de sociale kvaliteter, og det mærker man ikke mindst i selskab med pigerne, siger deres træner Garry Owen.
Hvis man som pige/dame/kvinde - vælg selv en kategori - kunne have lyst til selv at finde ud af, hvad der bringer disse letbenede og hårdføre unge damer ud i al slags vejr, så skal man bare møde op en tirsdag på banen lige bag ved Grenaa Idrætscenter kl. 17.30. Man behøver hverken at stille op i noget specielt tøj eller med noget specielt udstyr. Klubben hjælper med alt hvad man måtte mangle for at komme i gang.
Pigerne fra Grenaa Rugby Klub er svine-heldige. De har nemlig fået sponsoreret nye fritidstrøjer af svinefarmen Væverslund ved Høbjerg.

Kilde: grenå bladet

charlotte


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam