Roendeportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Grenaa Cup 2005 en stor succes!

2005-udgaven af bordtennis-stævnet Grenaa Cup havde ligeså mange deltagere og klubber, som i 2004. Stævnet blev afviklet i forrige weekend i Grenaa Idrætscenter, og med den lokale bordtennisklub, BTK Grenaa, som arrangør. Det var 20. gang det store stævne blev afviklet.
Der var tilmeldt 360 singler, 80 doubler og 50 to-mands hold. Der blev spillet på 40 borde lørdag fra 18.00-21.00 og søndag fra 9.00-18.00. I alt 1150 kampe blev der afviklet i forbindelse med dette års stævne - eller cirka 100 pr. time.



Lørdag var der mødt 110 spillere op, som blandt andet brugte eftermiddagen på et besøg i Kattegatcentret, hvor de kunne glæde sig over de mange nye aktiviteter.
Efter aftensmaden gik turen til Idrætscentret, hvor »bordteamet« i løbet af dagen havde stillet de 40 borde, bander og dommerborde op, så der var klar til bordtennis for to-mandshold.
Kl. 21.15 var man færdige med de 300 kampe, og så gik det ellers retur til Søndre Skole, hvor der var præmier til de mange glade holdvindere - og derefter hygge og samvær til sengetid.
Søndag morgen kørte man på igen - efter morgenmad på skolen kl. 7.30 var der afgang til Idrætscentret og fuld gang i alle 40 borde indtil sidste finalekamp blev afgjort kl. 18.15.
Det blev til en masse spændende kampe i de mange rækker (66) - med mange kampe, der måtte ud i 5 sæt før de var afgjort. Så der blev kæmpet bravt om de næsten 200 præmier, der blev spillet om. Kampen om vandrepokalen var i år benhård mellem flere klubber: Rønde BTK blev nr. 3 med 6,5 1. pladser, Skovby IF blev nr. 2 med 9 1. pladser, mens BTK Grenaa forsvarede sidste års 1. plads med 10,5 1. pladser.
– Vi har haft drøntravlt i stævneledelsen, men det har været en spændende udfordring med de mange deltagere og kampe. Mange forældre, spillere og ledere fra klubben har brugt masser af timer med at forberede og afvikle det store arrangement. Der var stor ros for et perfekt afviklet stævne fra mange ledere og spillere fra de deltagende klubber. Det giver lyst til flere store udfordringer, siger Knud Erik Mikkelsen fra BTK Grenaa.

Jysk Mesterskab
for ungdom til
Grenaa i januar

Klubben er lige nu i fuld gang med planlægningen af det næste store arrangement!
– Vi er blevet tildelt Jysk Mesterskab for ungdomsspillere. Her kæmper alle Jyllands bedste ungdomsspillere om titlerne i de forskellige aldersklasser - lige fra puslinge til U21. Mesterskabet afholdes i weekenden 14.-15. januar 2006. De første spillere ankommer fredag aften til overnatning, og der forventes omkring 500 spillere.
Planlægningen af næste års Grenaa Cup er allerede også så småt startet.
– Vi er klar til at tage imod til Grenaa Cup 2006 den 11.-12. november 2006, slutter Knud Erik Mikkelsen.
Følgende lokale spillere opnåede 1. eller 2. pladser i forbindelse med dette års stævne:
Singleturneringen: Line Christensen - 1. præmie i Dame Junior B. Mikkel Christensen - 1. præmie i Drenge E. Thomas Sørensen - 2. præmie i Herre Junior A. Anders Bendtsen - 1. præmie i Herre Junior B. Allan Pedersen - 1. præmie i Herre Junior M. Maja Østergaard - 1. præmie i Pige Puslinge C.
Stefanie Christensen - 1. præmie i Yngre Pige B. Anne Mette Duus - 2. præmie i Yngre Pige C. Frank Jensen - 1. præmie i Åben Række 1. Mikkel Christensen - 2. præmie i Åben Række 2.
Doubleturneringen: Maja Østergaard/Anne Mette Duus - 1. præmie i Yngre Pige C. Line Christensen/Line Sørensen - 1. præmie i Dame Junior B. Søren Jørgensen/Mikkel Lauridsen (BTK Grenaa-Søften GF) - 1. præmie i Herre Junior C.
To-mandsholdturnering: Joachim Sandfeld/Nichlas Bruun - 1. præmie i Drenge C. Line Sørensen/Line Christensen - 1. præmie i Dame Junior B. Allan Pedersen/Mikkel Christensen - 1. præmie i Herre Junir E. Anders Bendtsen/Mikkel Lauridsen - 1. præmie i Herre Junior B. Alexander Pream/Christoffer Christensen - 1. præmie i Herre Junior C.
BTK Grenaa afviklede i forrige weekend Grenaa Cup 2005 i Grenaa Idrætscenter. I alt 1150 kampe blev der afviklet i forbindelse med dette års stævne - eller cirka 100 pr. time.

Kilde: grenå bladet

charlotte


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam