Roendeportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

VÃ¥gn nu op Michael Aastrup Jensen

Djurslands socialdemokratiske talerør pÃ¥ tinge, Leif Lahn Jensen, gÃ¥r her i rette med debatindlæg fra Venstre i Randers´ talerør Michael Aastrup Jensen, bragt i Lokalavisen d. 10/1 og gentaget her d. 12/1.

"Michael Aastrup Jensens debatindlæg 10. Januar 2012 på Lokalavisens hjemmeside er dog det værste vås, jeg længe har hørt. Manden klandrer jo denne regering for at være økonomisk uansvarlig, at nedlægge arbejdspladser og ikke vise mådehold.

Lars Løkke-regeringen har jo netop udvist udpræget økonomisk uansvarlighed og givet os et land med et underskud på 100 mia. Kroner, et tab på over 170.000 arbejdspladser og 165.000 arbejdsløse. Den borgerlige regering har bildt folk ind, at de både kunne få skattelettelser og bedre velfærd. Så jeg er bare nødt til at spørge, hvem er det der har lovet og lovet, og overhovedet ikke har leveret noget som helst?

Jeg skal ikke blive ved med at skælde ud, men jeg syntes altså, Venstre skal til at tage sig lidt sammen, lade være med at være sure, fordi de har mistet deres taburetter, og så komme med på banen. For hvad vil Venstre egentlig? Jeg har ikke hørt et eneste forslag fra dem siden valget.
Det vi vil gøre er at skabe de arbejdspladser, vi kan, via offentlige investeringer. Vi vil skaffe økonomi og bedre løsninger for de svageste via de reformer, som er nødvendige, og som vi allerede er i gang med at udforme. Noget den borgerlige regering jo heller ikke kunne klare.
Vi vil have et samfund med bedre velfærd for dem som har brug for det, og vi vil tillade os at sige til alle folk, at dem som kan yde, skal gøre det, men dem som har brug for os, kan regne med vores hjælp.

Lars Løkke gav os en synkende skude, som var ved at nå bunden. Vi fik heldigvis smidt kaptajnen over bord, og skal nok få skibet op til overfladen igen, men det kan vi desværre ikke gøre på kun 100 dage."

Kilde: Leif Lahn Jensen (A), MF valgt i Djurskredsen, i Lokalavisen Grenaa fredag d. 13/1.

/Bjarke.


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam