Roendeportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Brug dog det gamle Grenaa Sygehus

Klinisk diætist i Grenaa Sundhedshus og Regionshospitalet Randers, Lone Severinsen, gør her borgerne opmærksomme på at vi stadig kan få hjælp og behandling på en lang række områder i Grenaa Sundhedshus, - det tidligere Grenaa Sygehus. Vi skal dels vide at det er muligt og dels skal vi åbenbart selv bede om det som patient !

"Ansatte på Grenaa Sundhedshus oplever dagligt at borgere og sundhedsansatte ikke er oplyste omkring hvilke funktioner, der findes på Grenaa Sundhedshus.

Det er til stor frustration, at rigtig mange patienter kører unødigt mange kilometer på landevejene til Regionshospitalet i Randers, når samme undersøgelse eller behandlling kan foretages i Grenaa Sundhedshus (det tidligere Grenaa Sygehus). Dette tilmed af samme personale, som de møder i Randers, da vi alle er ansat under Regionshospitalet Randers og mange arbejder begge steder.

I sidste halvdel af 2011 lukkede flere funktioner ned i Grenaa: Sengeafdelingen lukkede.
Friklinik og variceambulatorium flyttede til Silkeborg.
Dagkirurgi og organkirurgisk ambulatorium flyttede til Randers.
Der er dog stadig en del aktivitet pÃ¥ ”Bakken”.

Med dette læserbrev vil jeg gerne informere om, at Grenaa Sundhedshus omfatter en bred vifte af sundhedsmæssige ydelser til de lokale.

Lægebemandet akutklinik med skadesambulatorium og sÃ¥rambulatorium er Ã¥ben alle dage kl. 8-22. Akutklinikken er bemandet med behandlersygeplejerske og lægefaglig back-up. Der behandles skader af lettere karakter – herunder mindre flænger og sÃ¥r, mindre brandsÃ¥r samt primær vurdering og evt. færdigbehandling af forstuvninger og mindre komplicerede brud pÃ¥ brystkasse, kraveben, over- og underekstremitet.
Husk visitation til akutklinik på tlf. 87315050 !!!.

Lægebilen er fortsat stationeret i Grenaa og døgnbemandet.
Blodprøvetagning og EKG (hjertekardiogram) i laboratoriet. Hverdage kl. 7.30-14.00 – desuden mobillaborant til blodprøver i hjemmet.
Medicinsk ambulatorium med overlæge tirsdag, onsdag og torsdag.
Endokrinologisk ambulatorium (diabetes og stofskiftesygdomme) med endokrinolog (overlæge) og diabetessygeplejersker hver onsdag. Diabetesskole for type2-diabetikere. Kardiologisk sygeplejeambulatorium tirsdag og torsdag kl. 8-16.
Blodtransfusioner. Påsætning af holtermonitorering (hjertebåndoptagelse). Påsætning af døgnblodtryksapparater.
Ortostatiske blodtryksmålinger. Rehabiliteringssamtaler (hjertepatienter). Synactentests (undersøgelse af produktion af binyrebarkhormon).
Lungefunktionsundersøgelser. Klinisk diætist mandag, onsdag og torsdag. Udover henvisninger fra Regionshospitalet Randers og Grenaa Sundhedshus tages imod henvisninger af type2 diabetikere fra praktiserende læger. Praksisdiætist hver onsdag. Tager imod henvisninger fra praktiserende læger. Røntgenafdeling mandag og torsdag: 7.30-15.00, fredag 7.30-14.30. Fysioterapi (alle hverdage) og ergoterapi (mandag, onsdag og fredag). Specialiseret genoptræning og behandling i forbindelse med sygehusbehandling. Gynækologisk ambulatorium hver tirsdag. Jordemoderkonsultation tirsdag, onsdag og torsdag. Blodbank åben mandag til torsdag (udvalgte torsdage kl. 14.30-19.45). Ring 78422299 for yderligere information. Ørenæsehalslæge. Sundhedsskolen. Regionalt/kommunalt tilbud til voksne borgere bosat i Norddjurs Kommune og som har/eller har haft hjertesygdom, diabetes, KOL, muskel-, led- og skeletlidelser eller kræft.
Desuden er det muligt for patientforeninger at låne lokale til møder. Kontakt Sundhedsskolen på tlf. 78421685 for nærmere information.

Til slut en opfordring til, at du som borger på Djursland gør opmærksom på, at du gerne vil behandles på Grenaa Sundhedshus, hvis det er muligt.
PÃ¥ den mÃ¥de er du ogsÃ¥ med til, at vi fortsat bevarer de ydelser, der nu er tilbage pÃ¥ det gamle ”Grenaa Sygehus".”

Kilde: Lone Severinsen, Klinisk diætist i Grenaa Sundhedshus og Regionsh., i Grenå Bladet, tirsdag d. 17/1.

/Bjarke.


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam