Roendeportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Ambitiøse klimamål med en snert af malurt

Kim Lykke Jensen, byrÃ¥dsmedlem for SF, beretter hér om kæmpe fremskridt i Syddjurs´ klimaplaner. Dels har man vedtaget en ny klimaplan, tilsluttet sig EU´s borgmesterpagt for klimaomrÃ¥det, indgÃ¥et en klimapartnerskabsaftale med NRGi, tilsluttet sig Danmarks Naturfredningsforenings Klimakommuneaftale, er pÃ¥ vej med en ambitiøs varmeplan og er sindet til at etablere et klimapanel, der forhÃ¥bentligt kommer til at sikre en stærk borgerinddragelse. Men der kunne alligevel gøres mere, mener han.


Kim Lykke Jensen.
"Hvad der nok er gået manges næse forbi, er at seneste byrådsmøde var en meget vigtig dag for klimaet i Syddjurs Kommune.

Ikke alene blev kommunens nye klimaplan vedtaget, men endnu mere vigtigt besluttede byrÃ¥det at tilslutte sig EU´s borgmesterpagt. Desuden besluttede vi os for at indgÃ¥ en klimapartnerskabsaftale med energiselskabet NRGi med henblik pÃ¥ at identificere klimaforbedrende og energibesparende tiltag i kommunen.

Det bringer Syddjurs Kommune helt i top i forhold til en ambitiøs målsætning for udledningen af CO2, hvis man medregner de tidligere vedtagne initiativer og den kommende varmeplan.

I forhold til EU´s borgmesterpagt forpligter vi os til at gÃ¥ længere end EU´s klimamÃ¥l. Det betyder, at vi skal reducere vores CO2 udledning med mere end 20 % inden 2020. Som konsekvens deraf forpligter kommunen sig til at lave et detaljeret CO2-regnskab, udarbejde en handlingsplan for bæredygtig energi, og arrangere lokale energidage for at øge borgernes bevidsthed om bæredygtig udvikling og energieffektivitet. Til gengæld fÃ¥r kommunen mulighed for at opnÃ¥ en andel af EU’s mange energi- og klimastøtteordninger til at fÃ¥ ført mÃ¥lsætningerne ud i livet. Men samtidig forpligter kommunen sig ogsÃ¥ til at afsætte medarbejderressourcer til klimaarbejdet.

Det var så dér, det begyndte at halte med den politiske velvilje.

Kun SF, en enkelt socialdemokrat og en radikal var indstillet på at ansætte en klimakoordinator til at varetage indsatsen i forbindelse med kommunens klimaplan og borgmesterpagten. Det på trods af, at pengene til klimakoordinatoren allerede var fundet indenfor områdets budget, og at klimakoordinatoren formentlig hurtigt ville kunne tjene sin løn hjem i form af støttekronerne fra EU. Den manglende vilje er vi i SF totalt uforstående overfor. Ikke mindst undrer vi os over at de byrådsmedlemmer, der gang på gang kræver øget effektivitet i afdelingen, ikke har problemer med at fylde yderligere krævende opgaver oven i de hårdt pressede miljø-medarbejdernes arbejdsbyrde. Man vil gerne profilere sig, men man vil ikke betale regningen.

Når det er sagt, er vi naturligvis mere end tilfredse med, at vi nu både har tilsluttet os borgmesterpagten, indgået en klimapartnerskabsaftale med NRGi, tilsluttet os Danmarks Naturfredningsforenings Klimakommuneaftale, er på vej med en ambitiøs varmeplan og er sindet til at etablere et klimapanel, der forhåbentligt kommer til at sikre en stærk borgerinddragelse på det meget vigtige område. Det er nu vores håb, at byrådet vil være med til at finde ressourcerne til klimaindsatsen i forbindelse med den kommende budgetlægning.

Sker dét vil Syddjurs Kommune, om få år, formentlig være blandt de kommuner i landet, der har den laveste CO2-udledning pr. borger. Og det kunne vi være stolte af."

Kilde: Kim Lykke Jensen, byrådsmedlem for SF i Syddjurs Kommune.

/Bjarke.


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam